Chorux i Karrusel Boutique
Skrevet July 25, 2012, af Louise, Mode
Den knap 2 måneder gamle butik ’Karrusel boutique’ får hele tiden nye og lækre mærker til deres butik, der ligger på én af Københavns hyggeligste gader lige ved strøget.
De 3 islandske piger formår stadig at spotte nye up & coming designere, som de sælger til generøse priser i deres fine butik.
Denne gang er det mærket Chorux jeg synes der skal i fokus. Farver, print, lækre detaljer og ikke mindst den gode kvalitet bestående af silke,og plisseret chiffon er bl.a. dét der kendetegner det nye mærke, Chorux, fra London.
De 2 designere fra London har bla arbejdet sammen med Alexander McQueen, Marjan Pejoski, Zaid Ghanem og Massive Attack. Prisen spænder fra 450-2500 kr., så der er noget for enhver smag.
Håber I kan lide det, og I kan selvfølgelig se meget mere af deres tøj i butikken på Knabrostræde 1A i København.




