Er mode smart ved et tilfælde?

er-mode-smart-ved-et-tilfaelde-4fafbb90eb4e2.jpeg

Den aktuelle mode handler tilsyneladende om at se ud som om, man ikke har skænket sit udseende en tanke. Om man ligner en hjemløs eller en bedstemor, er der social status i ikke at have gjort sig synderligt umage. Accidentialism handler om at være smart ved et tilfælde og er en udløber af en stigende grad af casualization

Mine outfits plejer at være planlagt ned til mindste detalje. Og dog. For også jeg er præget af den stigende grad af casualization, som trendforskeren Maria Mackinney-Valentin omtaler i artiklen “Udgroninger” fra dette års anden udgave af magasinet Scenario, som udgives af Instituttet for Fremtidsforskning.

Jeg er aldrig nået punktet, hvor jeg har skullet prøve at gemme mine grimme udgronínger – jeg har altid slået mig til tåls med min danske leverpostejsfarve -, men jeg dyrker hobostilen på alle andre planer. Jeg er fra tid til anden ret ligeglad med, hvad jeg har på, så længe det dækker kroppen og jeg kan holde varmen. Og det på trods af, at min hverdag drejer sig om, hvordan vi iscenesætter os selv gennem mode. Den orienterer sig imidlertidigt også om trends og her viser det sig, at mine lasede pjalter er højeste mode.

Så hvis du vil være med helt fremme som trendsætter, skal du beholde pengene på kontoen, gå i en stor bue udenom frisøren og lade dit hår gro som en anden Rapunzel. Det handler om , at se 'fattig' ud med vilje: “Altså et socialt signal om, at man har andre værdier end de materielle. Ødselhed er ude, og det kan se ud til at fastholde forbrugerne i deres aktuelle forsigtighed – og på den måde forlænge trenden med udgroninger,” forklarer Maria Mackinney-Valentin.

I en tid hvor der for alvor bliver rykket rundt på kønsrollerne, er tiden også til, at eksperimentere yderligere med din kvindelighed eksempelvis gennem dine lange kæder af keratin – de vokser jo alligevel ud igen med tiden. For udgroninger kan ses som en måde at udfordre den måde, vi forstår kvindelige skønhedsidealer på ved at hylde det, der ellers bliver betragtet som grimt. Hvilket er en leg jeg selv leger omkring fem dage om ugen, hvor jeg nyder at provokerer med min Cheapo. Så kompenserer jeg de resterende to dage ved at drømme mig tilbage i tiden og give den fuld skrue som Lana Del Rey.

Jeg vil klart anbefale magasinet Scenario, hvis du som jeg har en interesse for fremtidsforskning – det er lige før at tidsskriftet slår DR2 og Illustreret Videnskab tilsammen. I udgaven 02:2012 af Scenario kan du bl.a. læse den fulde beretning om, hvorfor udgroningerne er værd at overveje, hvordan fremtidens mad tager sig ud og møde Generation Y.

Læs de nyeste artikler på scenariomagazine.com

Billedet af de skønne stjerner Rachel Bilson, Drew Barrymore

og Ashlee Simpson er fra woman.dk

Hvad er dine erfaringer med udgroninger:

Skal de vises frem eller have saksen?

Kald mig bare kunstnørd. Oprindelig uddannet Grafisk Designteknolog, men lever og ånder nu for kunsthistorie på Aarhus Universitet. Jeg foretrækker også at beskrive mig selv som æstetiker, idealist og en smule skør. Interesseret i fremtidsforskning og dermed tendenser indenfor modeverdenen, hvilke jeg forholder mig ret analytisk til. Holder altid fingeren på pulsen. Elsker de små detaljer i designet, der giver et praj om morgendagens mode. Skriv til mig på sophie@lundborg.dk

Be first to comment

Powered by sweetCaptcha