Møgcharmerende Marina!

moegcharmerende-marina-4fdd974367160.jpeg

Hun indtog scenen i vanvittigt høje plateau sko, brudelignende kjole og slør, masser af selvtillid og med en figur der kunne gøre selv Dolly Parton misundelig…

Fredag eftermiddag var det tid til at britiske Marina and The Diamonds skulle forsøge at få det lidt sløve festival-folk med på en stor gedigen popfest og selvom Marina havde eget band med, stjal hun fuldstændig billedet, på den virkelig gode måde… Hun smilede, dansede, sang og charmerede sig ind på alle os der var til stede under koncerten og jeg lyver ikke, når jeg siger at vi nok alle blev en lille smule forelskede i den blonde brystbombe, inklusiv undertegnede.

Setlisten var en blandet landhandel fra hendes 2 plader “The Family Jewels” og “Electra Heart” og i første halvdel af koncerten blev vi beriget med de lidt mere stille numre inklusiv store radiohits som “I am not a robot” og “Hollywood”. Det var dog først da et af hendes nye hits, nemlig “Radioactive” tonede ud over publikum at festen for alvor gik igang og så blev der sgu danset til den store guldmedalje.

Alle numre blev leveret så oprigtigt og så perfekt at det næsten var for meget af det gode og der var da også tid til at lille tøjskifte og en klaversolo sidst i settet, så det hele osede af overskud og spilleglæde.

Jeg ved ikke hvilke proteiner Marina propper sig med, men hendes stemme bjergtog os alle og fortjener virkelig en plads i the hall of fame, for damn den tøs kan synge!

Glad livsnyder som elsker alt der smager godt, lyder godt og ikke mindst ser godt ud! Æstetiker og amatørfotograf, med hang til det overdrevne og skøre. Forelsket i Europa og alle dens fantastiske storbyer og smuthuller, lange sommernætter, kolde øller, symmetri og forførende dufte. Til daglig bosat i skønne København, hvor jeg blogger på www.sortegrisen.dk sammen med min kæreste.

Be first to comment

Powered by sweet Captcha