Jeg har forsat været i gang med, at udvælge fire forskellige looks fra mit klædeskab, som jeg syntes kunne være fantastiske her til efteråret. Jeg elsker shorts og nederdele, og jeg vil bestemt ikke gemme dem væk bare fordi det ikke er sommer mere..

Sorte højtaljet shorts fra H&M, en sort top/bh også fra H&M, en tynd grøn strik samt hvidt halstørklæde fra Zara. Den sorte top, som ligger uden på den grønne strik vil jeg oprindeligt have brugt indenunder den strikken i stedet, men da i ellers ikke ville have kunnet se toppen, så har jeg valgt at ligge den udenpå. Jeg kan godt lide, at den grønne strik er transperant, så man kan se toppen indenunder. Looket bliver lidt sexet, da tøjet sidder stramt og da der vises lidt bar hud, men uden at det bliver alt for meget og ikke flatterende. Jeg vil selvfølgelig bære sættet til et par lækre tykke sorte strømpebukser enten i strik eller bare almindelig nylon. Brillerne er uden styrke, men jeg elsker at skabe forskellige looks efter mit humør, og brillerne her skaber et lidt ældre old school look.

Dette outfit minder mig meget om en skøjteprinsesse eller en ballet danser. Den sorte nederdel fra Zara kan bruges på rigtig mange måder, men i dette look, er den med til at forstærke struttet fra trøjen, som stadigvæk kan købes i H&M (fås også i en flot orange). Sættet ligner faktisk en kjole, og ikke to forskellige dele. De sorte åbne sko fra Jeffrey Campbell får dine ben til, at se ekstra lange ud, især hvis du sætter et par tykke sorte nylon strømper til looket. Man kunne også have valgt, at sætte et par farverige sko til. Det orange, lidt rå armbånd fra Marc By Marc Jakobs, sætter i stedet farve på sættet, så det ikke bliver for kedeligt. Uret fra ASOS er også med til, at gøre looket mere råt, i forhold til hvis det havde været sat sammen med et fint guld ur. Looket ville have været meget mere feminint så.

Farver, farver, farver. De skal ikke glemmes her til efteråret, og mange af jer har nok set denne populære strik i en stærk pink fra Zara. Nederdelen er også fra Zara, og er bygget op af flere lag, blandet andet med fine blonder. Nederdelen gør looket så sødt og pigeagtigt, og den lyserøde strik sætter kun prikken over i’et. For at bryde det meget pigede look har jeg sat et par lækre sorte støvletter til, hvilket også repræsenterer efteråret mere end hvad et par åbne stiletter gør. Vi skal jo helst holde fusserne varme, så vi ikke går syge rundt hele vinteren! Støvlerne er fra Duffy, og kan købes på anden etage i skobutikken der er knyttet til H&M på kongens nytorv.

Skjorter behøves ikke altid være helt enkle. Her har jeg bundet en knude nede i siden, og jeg har et par indsyede skulderpudrer i, for at få et lidt mere markant look. Skjorten er vintage, men en model lignende kan findes i genbrugs- samt vintage butikker og i mange highstreet butikker. Bukserne er højtaljet og blevet lidt slidte med tiden, hvilket kun gør looket endnu mere gennemført. Bukserne er fra Cheap Monday og er et fast sortiment. Lav gerne en masse knuder, eller leg med den måde du sætter din skjorte på. En sløjfe ved halsen gør looket mere mandigt og sostifikeret.
