Jegelskermode.dk Byflou.dk Byoutlet.dk Sally-b.dk

Anmeldelse af Net-a-porters app til iPad

Jeg har i denne uge erhvervet mig med den skønne iPad 2, og det første man gør efter at have fået sådan en lækker sag i hånden, er at finde nogle mode apps. Jeg faldt over appen til Net-a-porter, og den fortjener en anmeldelse. Hvis du ikke kender Net-a-porter, så skynd dig at kigge forbi deres webshop. Den bugner med lækkerier fra de største brands i verden!

Selve app’en

Webshoppen Net-a-porter har udgivet en fantastisk app til iPads, hvor du hver uge kan følge deres lille magasin på 24 sider. Selve magasinet består kun af produkter fra deres egen webshop, men de har formået at gøre det på en fremragende måde, hvor de i form af foto shoots, giver deres produkter karakter på rigtige modeller. Magasinet er indrettet sådan, at du kan trykke på selve de produkter du kan lide, hvorefter du vil blive ført direkte til selve produktet, hvor du kan se størrelse samt pris. Du kan enten vælge, at ligge produktet i din indkøbskurv eller i din såkaldte ”Wish list”, som altid er til rådighed nede i hjørnet.

Derudover kan du selv navigerer dit magasin hele tiden, ved at trykke nede i hjørnet på contents. Bladets 24 sider vil komme frem, så du selv kan vælge hvilken side du ønsker at læse. Det er fantastisk, at opleve hvordan app’en giver en mulighed for at se hvordan tøjet figurerer sig på modellerne, samt opleve hvor meget ens tid bliver reduceret mellem et element i magasinet, til at man rent faktisk har lyst til at købe det. Det gør meget for vores sanser, når vi ser produkterne realisere sig på rigtige kroppe. Vores købe lyst, samt evnen til at lade sig lokke bliver forstærket, når vi ser hvor godt produkterne sidder på modellerne.

Kvalitet

Kvaliteten af billederne i magasinet er meget høj. Farverne stråler og er meget kraftige, hvilket igen appellerer til vores sanser, som får os til at tænke på noget lækkert og får os til at stræbe efter den kvalitet produkterne er. Designet er skarpt og perfekt lavet til iPad’en. Selve magasinet vises i fuld skærm hele tiden, hvilket giver en større oplevelse af magasinet, når man kan se billederne tydeligt hele tide.

 

Hvad finder du i magasinet

I magasinet finder du alt fra styling tips, trends og ”get the look” til interviews med designere. Man føler hurtigt, at man er i dialog med et fællesskab af en masse shoppere. Jeg føler personligt, at man hurtigt bliver revet med i magasinet, især når der er så mange spænende animationer, som f.eks. levende catwalks.

 

Pris

Prisen på app’en er gratis, så derfor er der ingen undskyldning for ikke at downloade den!

 

Konklusion

Min konklusion må være at app’en virker rigtig godt, samtidig med at den ser godt ud med strålende farver. Den giver en æstetisk oplevelse, samtidig med at de formår at opretholde klare oplysninger om produkterne. Magasinet er let tilgængelig og brugervenlig, samt en genial erstatning for de dyre modeblade.

 

Hvis din iPad og har brug for lidt forkælelse, så kan du få iPad cases i mærker som Burberry, Gucci og Marc by Marc Jacobs. App’en fås også til iphone, men oplevelsen med de levende animationer er ikke de samme.

Kommentarer


Seneste blog indlæg i dag

Log ind på jegelskermode.dk

Du skal logge ind med dit Jegelskermode Login for at få adgang til debat, blog og mange andre mode-tjenester.

Opret gratis profil, hvis du endnu ikke har en.
Automatisk login

Log ind for at fortsætte

Du forsøger at bruge en funktion, som kræver login. Log ind for at fortsætte. Du kan gratis oprette en profil og få adgang til alle vores andre funktioner.
Automatisk login