Lidt James Bond har man vel lov til at være - og hvad er mere lækkert end en mand i blazer!
…Men behøver en blazer nødvendigvis at være helt traditionel?
Historisk set kan blazeren dateres tilbage til år 1837. Her havde den engelske dronning Victoria meddelt kaptajnen af den engelske fregat H.M.S Blazer, at hun snart ville besøge dem. Kaptajnen ville gerne imponere dronningen, og mente derfor at mandskabet havde brug for at skifte deres uniformer ud! Mandskabet blev iført korte jakker med forgyldte Royal Navy knapper, og siden dengang har blazeren været en anerkendt beklædningsdel.
Den traditionelle blazer som det engelske mandskab havde på, var mørkeblå, men i dag findes blazeren i mange forskellige afskygninger.
En blazer kan bruges både til hverdag og fest, ex nytår - og burde hænge i en hver mands garderobe. Den fungerer lidt ligesom kvinders den lille sorte - hvis man ikke kan finde noget at tage på, så er blazeren (i langt de fleste situationer) en sikker vinder.
Kast dig evt ud i en strikket blazer, vilde tern, eller en blazer med utraditionelle lommer. Zara er et godt bud at starte, hvis man er på bar (blazer) bund...

