Torsdag den 29. september holdte 50 butikker i indre København åben After Dark. Et arrangement der var hostet af Costume, hvor man blandt andet fik champagne i den ene hånd og lækre goodiebags i den anden. Dertil kunne man også høste lækkert tøj til gode procenter.
I forbindelse med min skribentstilling for jegelskermode.dk takkede jeg ja til invitationen om, at komme med til dette arrangement i indre by. Strøget og sidegaderne var meget hurtigt fyldte og musikken stod ud af højtalerne, hvilket var med til at give en rigtig fed stemning og shoppehumøret steg endnu mere. Georg Jensen var blandt andet én af butikkerne der valgte at deltage, og der blev i ægte GJ-stil spækket med champagne, goodiebags og ren luksus. Længere ned mod Kgs. Nytorv, blev man stødt ind i en kæmpe kø til Urban Outfitters, hvor en masse shoppe-glade mennesker tålmodigt stod og ventede til dørene blev åbnet.
Just Female, Malene Birger, H&M, Samsøe Samsøe og Designers Remix var kun nogle af de 50 butikker der blandt andet blev besøgt og der var hos alle en fantastisk service med glædestrålende personale, friske drikkevarer, modeblade og ikke mindst glade kunder der støttede op om denne begivenhed. Stativerne var alle fyldt op med efterårets trends. Der var lige fra en masse lækre skrigende farver til rå glamour og så kunne man endda spare op til 25 % i de fleste butikker. Det hele kunne afsluttes med en cocktail på The Lot. Alt i alt var det et fantastisk arrangement med koncerter, dejlig stemning og ikke mindst modeglade fashionistas der gjorde denne aften til en succes.

