Endnu engang viste Danmarks nye talenter hvad de dur til i konkurrencen Designers Nest. Showet var en sand oplevelse og spændte rigtig bredt lige fra militæruniformer, over sportswear til humoristiske beklædningsdele.
Konkurrencen foregik i Øksnehallen, hvor 28 deltagere fra nordiske designerskoler, hver især viste 3 outfits på catwalken. En jury bestående af blandt andet den danske modedesigner Peter Jensen, seniorredaktør på Vogue Italia Sara Maino samt chefredaktøren på Sports & Streets Collezioni Alessia Vignali udnævnte dette års vinder, Louise Sigvardt. Om hendes kollektion blev nævnt, at den var veludført og nyskabende, men samtidig med mulighed for et kommercielt videresalg.
Andenpladsen og tredjepladsen gik til to finske studerende, der begge havde skabt en meget militærinspireret kollektion. Den ene dog med et humoristisk indslag i form af et slags strikket bjørnekostume, som kun fik smilet frem hos de fleste!
billederne er venligst lånt fra copenhagenfashionweek.com
