Designstuderendes loppemarked

Søndag den 30.10.2012 var der en vaskeægte trend/fashion event i Sønderborg på Erhvervsakademiet SydVest, hvor de designteknologstuderende holdt loppemarked.

 

Eventen, som havde været markedsført via reklamer på byens skoler og offentlige bygninger, samt i den lokale ugeavis, var sat i stand af en gruppe af skolens 3. semester designteknologstuderende, og det må siges at have været en succes.

 

Hele dagen var loppemarkedet besøgt af sønderborggensere, som i sidste ende kunne slæbe fundene hjem med poserne fulde af 5, 10, 15, 20 kroners tilbud, samt mærketøj fra f.eks. Malene Birger til 150 kroner. Der var altså noget for enhver smag og enhver pengepung. For udover de etablerede mærker som H&M, Topshop, Dr. Denim osv. var flere af de solgte items også hjemmesyet, hvilket gav de fremmødte muligheden for at få fingrene i et stykke one-of-a-kind. Fremmødet var stort og bredt, og tog man sig et kig rundt i lokalet kunne man spotte gæster i alle aldre og styles, og med vidt forskellige bevæggrunde for at være kommet; nogle var venner til de sælgende, andre studerende på skolen, andre igen familiemedlemmer og så var der selvfølgelig også dem, der havde synet en chance for at gøre et kup på en grå søndag eftermiddag.

 

Lyder det, som noget, du fortryder ikke at have været med til, planlægger pigerne at gentage succesen til april 2012 – det er med andre ord, ikke for sent.

Kommentarer


Seneste blog indlæg i dag