9PR annoncerede for nylig, at Julie Brandt lancerer brand i eget navn til foråret. Kun et halvt år efter sit farvel, som kreativ direktør for firmaet Margit Brandt, er Julie Brandt nu klar til at stå på egne ben.
Kvinden bag
Med sin livslange erfaring i modebranchen, sin sikre stilsans, sin gode kommercielle erfaring og ikke mindst som datter af modefænomenerne Margit & Erik Brandt, er Julie Brandt nu klar til at vise hvad hun kan. Julie Brandt er uddannet ved Copenhagen Business School og åbnede i 1994 en af Europas første mode og livsstilsbutikker, Rue Verte, i Ny Østergade i København. Efter 12 år som selvstændig valgte hun at starte i familievirksomheden, da denne blev relanceret tilbage i 2005.
Julie Brandt bliver et brand dedikeret til passion, autencitet og dedikation. Et brand som mikser flatterende silhuetter, raffinerede og gennemtænkte detaljer med anvendelige og moderigtige styles i kvalitetsmaterialer og harmoniske farver. Julie Brandt bliver tøjet til den feminine kvinde med en cool attitude, en senualitet og en moderne innovation.
Du kan møde Julie Brandt på Gallery til februar, og det er helt sikkert at vi på jegelskermode lige skal ind og have en snak og se hvad det er for nogle lækre styles Julie Brandt skabt.
Julie Brandt er på PR-siden gået i samarbejde med 9PR, hvor kollektionen vil være til udlån fra 1.april 2012. For presserelaterede information kan 9PR kontaktes på nina@9pr.dk og for yderligere information kontakt pr@juliebrandt.dk
