Her er lidt hjælp til de mange panikkende mænd derude..
Det er altid svært at finde den perfekte julegave til kvinder. Vi ønsker os aldrig noget, og alligevel forventer vi den helt store overraskelse juleaften. Selvom vi siger, du ikke skal bruge tid og penge, så mener vi det faktisk ikke helt.
Kvinder er ofte ret udspekulerede og giver rigtig mange hints om, hvad der skal ligge under juletræet. Vi starter ofte i god tid, fra oktober sætter vores julegavegen ind. Her kommer hjælpen til jer opgivende mænd derude!
Flotte smykker
Til kvinden, der har alt og er lidt besværlig, er vejen til hjertet altid smykker. Vi elsker at få en gave, som betyder noget.
Det kan være alt fra klassiske til moderne smykker. Du skal blot vælge om det skal være sølv, guld eller hvidguld. I den klassiske ende er en simpel ring, eller nogle helt enkle ørenringe altid noget vi kan bruge.
Er din kæreste ikke den klassiske type, men den lidt mere rå type, vil Maria Black's smykker være en ret sikker vinder i år. De kan købes online på youheshe.com.
Find klassiske smykker på www.chanti.dk.

Hvis smykker ikke lige er dig, så elsker vi tasker, sko og accessories. Alt det vi drømmer og sukker efter at have i klædeskabet, men aldrig køber af diverse grunde.
Fantastiske tasker
Her vil en taske fra Alexander Wang, Mulberry, Balenciaga og i den ret så gavmilde og luksuriøse ende Chanel, være enhver modekvindes drøm.
For at være mere præcis vil Rocco tasken fra Alexander Wang bringe lykke, City bag fra Balenciaga være uundværlig, den evige skønne Bayswater fra Mulberry vil få smilet frem og sidst men ikke mindst vil Flap tasken fra Chanel være drømmen. En tidløs klassiker, som alle modeelskere ønsker at eje i deres skab.
Alle tasker, på nær Chanel, kan købes online - simpelt og nemt til manden, der ikke har tiden.

Smarte sko
Vi går videre til skoafdelingen. De fleste kvinder drømmer om mange- og forskellige sko. Der er et hav af muligheder..
En sikker, men dyr gave vil være fra Christian Louboutin. En af tidens største og mest eftertragtede skodesignere. Han har allerede bragt lykke i mange kvinders liv og gør det stadig. Hans sko med den genkendelige røde sål kan købes på www.net-a-porter.com. Husk at tjekke skostørrelsen!

Skønne accessories
Kvinder kan aldrig få nok af accessories, vi elsker at fylde skabet op med alt muligt. Et dejligt tørklæde gerne fra Alexander McQueen, eller i en anden prisklasse Rabens Saloner, er altid noget, vi kan bruge.

Frækt lingeri
Tager du den sikre vej og snupper lingeri, så husk at ramme den korrekte størrelse. Det er bare ikke super fedt, når trusserne er et til to numre for store. Det bringer ikke glæde i det lille julehjem. Find noget, der får os til at føle os sexet. En bodysuit vil være noget lidt mere specielt.
Denne bodysuit, bh og trusser er fra La Perla og kan købes på www.net-a-porter.com.



En romantisk storbysrejse
En kærlighedstur, inklusiv januar udsalg, vil være en helt optimal gave. Vi kvinder elsker at rejse til modebyer og fylde kufferten. Det er vi ekstrem gode til, og det skaber så meget lykke, hvor dumt det end lyder. Overrask med en rejse til en af Europas mange storbyer. London, Paris, Rom, Barcelona eller Berlin. Det er en god oplevelse, og der er ikke noget bedre end shopping kombineret med god mad, sightseeing og kærlighed.
Hvis du er Mr. Big Spender og ønsker at ramme helt præcis, så vil en rejse til New York være det ultimative. Byen alle modeelsker sukker efter at komme til eller besøge igen.
Du er nu klar til at købe den helt perfekte julegave, til fashionistaen!

