Det er trods alt stadig vinter og trangen til at springe ud i et farverigt outfit er måske ikke særlig stor lige nu. Foråret 2012 byder dog på mange lækre pastelfarver. Du kan komme trenden i forkøbet allerede nu og hoppe ud i farverne på neglene. I denne anledning har jeg fundet mine 5 yndlings pastel neglelakker frem, og disse vil jeg naturligvis dele med jer, så jeres negle bliver moderigtige både nu og dette kommende forår.
Klassisk lyserød
Jeg elsker denne tøsede lyserøde nuance, der passer så fint til stort set alt. Påfør et lag for et naturligt udseende. Påfør 2 lag for et tøset, candyfloss look.

Nails Inc - Elizabeth Street - 129 kr. Køb den her
Fin babyblå

Er det bare mig, eller tænker man straks på babyer, når man ser denne farve fra Nails Inc. Gugu gaga? Farven passer desværre ikke til alt. Jeg kan dog anbefale denne farve med et helt hvidt outfit eller nogle andre nedtonede pastelfarver.
Nails Inc - Albert Place - 129 kr. Køb den her
Bedårende gul
Sommer, kolde is og limonade er ligepræcis, hvad jeg forbinder denne farve med. Derfor er denne lak fra HOTmakeupen en af mine yndlings. Desuden er prisen ekstra god. Kvaliteten er dog kun ok, fordi den er ret langsom om at tørre.

HOTmakeup - Savannah - 29 kr. Køb den her
Tøset pastel lilla
Denne tøsede farve fra OPI kan gøre et hvert look feminint. Kombiner farven med en lys denim skjorte eller en lille sort sag. O.P.I har et kæmpe udvalg af farver både med og uden glitter. Kvaliteten er helt i top - Let at påføre og tørre hurtigt.

O.P.I - Planks a lot - 135 kr. Køb den her
Funky mint- eller limegrøn
Den mintfarvede neglelak var et hit sidste sommer, så mon ikke trenden forsætter i det kommende forår. NYX har lavet en lækker mintgrøn lak, der giver et mat finish.
Jeg er især glad for min limegrønne Nails Inc neglelak, fordi farven er så anderledes og forfriskende. Kvaliteten af lakken er rigtig god og farven holder længe. I øjeblikket har Nelly.com tilbud på en pakke med 4 pastel neglelakker fra Nails Inc, hvis du er hurtig kan du måske nå at få fat i en pakke.


NYX - Matte - Mintgrøn - 85 kr. Køb den her
Nails Inc - The candy shop colour collection - 215 kr. Køb den her
