Torsdag aften under modeugen løb det lækre arrangement i Birger Christensen af stablen. Arrangementet var for invited only og var arrangeret af Ralph Lauren & Euroman. Der var champagne, delikate snacks, kendte og ikke mindst smukke tjenere! Safe to say: Der manglede ikke noget!
Kl. 19:00 ankom vi til Birger Christensen butikken, hvor der var rullet rød løber ud. Den flotte dørmand krydsede vores navne af på listen og bød os inden for.
Indenfor var der allerede godt med mennesker. Foruden alle de flotte gæster, som bl.a. talte Christiane Schaumburg-Müller, Cath Danneskiold-Samsøe og Brian Holm, var lokalet også godt krydret med smukke unge mandelige tjenere i hvid uniform. De labre fyre serverede lækker champagne og delikate snacks hele aftenen igennem.
Da arrangementet blev afholdt i den luksuriøse Birger Christensen butik, var der -20 % på alle varer - så det var bestemt ikke dårligt at have muligheden for at spare lidt penge på mærker som Prada, Diane Von Furstenberg, Alexander Wang, Michael Kors og mange flere!
Alt i alt var det virkelig et flot og stilet arrangement og der manglede bestemt ikke noget! Jeg gjorde det gerne igen!
Besøg desuden Birger Christensens hjemmeside på www.birger-christensen.com.
