Det var med tonerne fra Djuna Barnes fantastiske mix til lejligheden, at Stine Goya torsdag eftermiddag præsenterede sin AW12 kollektion 'Seduction de la Nature' på rådhuset. Fra et stort, gyldent æble kom modellerne ind på catwalken - en fin illustration, der tydeligt viste inspirationen til showet, Edens Have. De super fine showpieces med swarovski-stens-belagte slanger og broderier i guld understøttede også denne inspiration til perfektion.
Jeg selv stod ude bagved og kunne følge med i showet på en helt anden måde og med hænderne dybt begravet i de mange fine styles. Personligt var jeg især vild med sammenspillet mellem den tunge læderjakke og de forgyldte detaljer og lynlåse, på en måde så hård, men alligevel helt blød og feminin og meget Stine Goya. En detalje der også er vær at nævne var de små fine guld fregner modellerne havde på.
Kollektionen spandt sig over den lækreste uldne bomber-jakke, til fede velour kjoler, semi-transperante, guldbelagte skjorter, tung strik, højtaljede bukser med en lille flæsedetalje foran og et stribet outfit, der bare satte prikken over i’et.
Billederne er lidt backstage fra showet samt catwalk billeder, venligst lånt fra copenhagenfashionweek.com
