Ugens blogger: Camilla&Christoffer

Ugens blogger denne uge er ikke bare én, men hele to personer. Det er det bedste fra begge verdner, nemlig en dreng og en pige der har teamet op omkring en fælles cool blog.

Camilla og Christoffers blog er rimelig ny, så personligt synes jeg det er sejt, at deres blog for nyligt stod som nr. 2 på listen over "up&coming blogs" på bloglovin.com. De to bloggere er begge 17 år og kommer fra Næstved. Camilla studerer på Næstved gymnasium og drømmer om at være "noget nørdet forsker noget i medicinalbranchen" - som hun så fint selv beskriver det. Christoffer drømmer om at flytte til København for at fotografere.


"Vi har begge leget med tanken (om at blogge red.) og prøvet det før hver for sig, men når man er to er der altid lidt støtte at hente. Vi prøver at være os selv og give bloggen et lidt mere personligt præg, end nogle af de mange andre blogs der er i blogland. Chris har sine gode billeder at poste blandt andet, og så skiller vi os selvfølgelig ud ved at Chris er med."

Man ved ikke hvordan familie/ venner som måske ikke interesserer sig for blogs vil reagere på det faktum, at man har en blog - en online "dagbog" som folk frit kan følge med i. Derfor er det ikke en selvfølge, at bloggerens nærmeste ved at man har en blog. Måske vil de synes man virker selvglad og egoistisk, og ikke helt forstå hvorfor man vil dele sit liv med andre på den måde.

 

"Mine forældre (Camilla) ved at vi blogger, er entusiastiske og støtter op om det. Christoffers forældre ved det dog ikke, da han ikke ved hvordan han skal få det sagt. Vi har været ret nervøse omkring hvad vores omgangskredse ville sige, og har derfor ikke sagt at vi har startet en blog. De har dog fundet ud af det siden. Det er ikke alle der støtter op om det,  nogle synes det er egoistisk og jeg ved ikke hvad, men så længe vi hygger os og interesserer os for det, er det det vi gør."


Det at have en blog, handler primært bare om at kunne dele sine interesser med andre - det er et slags forum hvor man kan "mødes" og diskutere de billeder/emner der skrives om på den enkelte blog. Desuden kan man dele gode tips med hinanden, som man måske ikke ville høre om andre steder.

 

Hvis man spørger de to hvad det bedste og værste er ved at have en blog, og om de stadig ser sig selv blogge om 10 år er svaret:

"Det bedste ved at have en blog er kommentarerne fra søde læsere og det at være tilfreds med det man laver. Det værste er de kommentarer der kan komme fra omgangskredsen, der ikke har interesse for blogs. Det er selvfølgelig deres valg, men det kan godt gøre en trist til mode.
Om ti år... Hm, det er lang tid. Tror det ikke, men længe endnu vil vi fortsætte med at blogge!"

 

Blandt deres personlige favorit blogs er: Wardrobe by Oliver Anton, Gina Jaqueline, Emmas blog og NOVA som for nylig også blev kåret som ugens blogger HER.

 

Camilla og Christoffers blog er bestemt et besøg værd. Den indeholder utroligt mange fine og inspirerende outfit billeder, oftest taget på flotte locations udenfor. Og så er det bare hyggeligt de er to der skiftes til at poste indlæg, som de regelmæssigt gør. Desuden laver de fine inspirations collager og deler nye køb - generelt en rigtig god fashion blog.

 

"Jeg (Camilla red.) synes god stil er når man føler sig tilpas og et stykke tøj klæder personen, er minimalistisk og ved hvad personen kan bære eller ej. Jeg må sande at jeg er en sneakerspige, selvom jeg hjertens gerne ville gå i hæle. Sneakers er mere mig, jeg føler mig tilpas og flyvende! Min stil vil jeg vel betegne som min... Jeg er glad for dæmpede farver, især sort og grå. Undtagen sko! Elsker mine grå og røde New Balance mest af alle sko og ønsker mig flere "hæslige" sko. Chris betegner sin stil som hans egen, praktisk, stille og rolig."

 

Besøg Christoffer og Camillas fine blog HER.

 

Send mig en mail på signe2605@hotmail.com med et link til din blog, hvis du godt kunne tænke dig at medvirke i et af vores ugentlige blog anmeldelser. 

Kommentarer


Seneste blog indlæg i dag