Jeg tænkte det kunne være sjovt med en lille artikel omhandlende en ny designer, en designers syn på inspirationskilder, designprocessen mm. Sandie Elisabeths designs fangede hurtigt min interesse, og dette vil jeg gerne dele med jer.
Sandie Elisabeth er født og opvokset i Aarhus, men er bosat i København. Hun har studeret mode på Designskolen Kolding og præsenterede sin afgangskollektion i sommeren 2011. Ved siden af studiet har hun siden 2007 haft sit eget firma, hvor hun arbejder med forskellige design & styling opgaver.
Hun har siden hun var lille haft en særlig interesse for udklædning og mors stiletter. Hun følger ikke trenden, men håber at skabe interesse for den trend hun selv sætter. Hun lever og ånder for at skabe.
Vejen til modverdenen har ikke være lige til for Sandie. Hun har inden hun søgte ind på Designskolen afprøvet forskellige uddannelser som veterinær sygeplejerske & fotograf. Hun frygtede lige som så mange andre et afslag på drømmeuddannelsen, men i stedet blev hun optaget på første forsøg. Hvilket beviser at man bare skal springe ud i det og turde stole på sine drømme.
Valget faldt på Designskolen i Kolding, blandt andet pga. den kreative frihed, som florerer på skolen og blandt eleverne. Restrektionerne på designopgaverne var få, bare man kunne begrunde designet.
Sandie er en meget visuel person og finder derfor inspirationen i alt hvad hun ser, som værende smukt, skævt eller skørt, alt dette sætter sig fast på nethinden og udvikler sig hurtigt til ideer. Hun baserede f.eks. hele sin 2. års opgave på et digt hun skrev.
Igennem tiden har hun erfaret at man ikke bør planlægge for mange ting, da tingene kan ændres i et split sekund. Dog ved hun at hendes mål er, at glæde andre ved at realisere hendes drømme & ideer.
Afgangskollektionen som Sandie viste her i sommers, er ikke typisk skandinavisk design, men mere en kollektion med et sydlandsk udtryk. Hun ville med kollektionen gerne hylde femininiteten med de dybe flatterende udskæringer og de smukke kjoler.Efter en succesfuld afgangs fremvisning, kunne Sandie gå smilende ud i verden, som ny designer.
Hun har desuden oprettet en blog hvor man kan se hele designprocessen bag kollektionen, inspirations billeder & stylede fotos. Besøg Sandies blog her.
