RAW FOOD

raw-food-4fa8ae296df3e.jpeg

Måske har du hørt om begrebet Raw Food, som er rå og uforarbejdet mad. Mad som kan ændre din fysik, mentalt og følelsesmæssigt. Den rette vej til at opnå balance i dit liv.

Jeg har i en kortere periode forsøgt mig med Raw Food, og mærket betydelig forbedringer. Jeg kan tydeligt mærke, at maden er mere energigivende, og giver mig mere overskud og ikke mindst en balance, og et smil på læben, som kommer helt inde fra hjertet af. Raw Food er mad, som bliver tilberedt uden at blive varmet op til 42 grader celsius, samtidig med at, det er økologiske råvarer, som indeholder alle de vitaminer, enzymer og mineraler, som du har brug for. Enzymer er livsvigtige for, at din krop kan fungere.

Når din mad bliver opvarmet og forarbejdet, vil de fleste af de livsvigtige enzymer forsvinde, og din krop er dermed nødsaget til at bruge af sine egne enzymer, hvilket tager på kroppen. Derudover så bliver de aktive former for vitaminer og mineraler delvist nedbrudt under opvarmning. Op til 85 % af den samlede næringsværdi forsvinder i forbindelse med opvarmning. Uopvarmet mad vil derfor give dig langt flere vitaminer, mineraler og enzymer, som din krop kan bruge på at holde dig sund, smuk og ikke mindst dit bedste velbefindende.

Ved at spise Raw Food kan du

- Skaffe mere rent drikkevand

- Afskaffe hungersnøden

- Nedsætte drivhuseffekten

- Sikre biodiversiteten

- Redde verdenshavene

- Formindske forureningen

- Reducere dyrernes lidelser

Myter om Raw Food

Raw Food er ikke en fanatisk slankekur, men en livsstil, som man vælger. Mange tror at man kommer til, at mangle livsvigtige vitaminer ved kun at spise rå mad. Dette er ikke tilfældet, hvis du spiser varieret indenfor Raw Food. Er du alligevel  i tvivl, så spis dagligt en vitamin pille, og køb eventuelt B12 kosttilskud. Så er du sikker på at være dækket ind med dit vitaminbehov.

Derudover så handler Raw Food ikke om, at give afkald på alt hvad der er godt -  tværtimod, Raw Food indeholder en masse lækre kager, som du kan spise uden at tænke på kalorier. Det handler blot om at være mere taknemmelig for det vi har, samt sætte mere pris på det, og ikke mindst behandle det med omtanke. Vi er med til at påvirke jordes klima samt miljø, og vi kan ganske enkelt ved at spise Raw, gøre en kæmpe forskel for livet og jorden, vi bor på.

Dette er kun en meget kort definition af Raw Food, men hvis du ønsker at læse mere, så klik på disse links:

http://rawfoodbogen.dk/rawfood/

http://www.rawandmore.dk/

Derudover findes der en masse gode Raw Food bøger samt Raw Food caféer, som du kan forsøge dig på. Hvis man blot er nysgerrig, så behøver man ikke at omlægge sin kost 100 %, men man kan blot vælge at kombinere det i forbindelse med sin egen mad.

Jeg er en ung pige med konstant trang og kriblen i fingrene efter at være kreativ. Jeg elsker at suge mig selv ind i et kreativ univers, hvor kun jeg er, uden tanker eller andet, men blot er en del af den tilstand, det kaldes at være mindfull. Jeg elsker at fotografere ting, mad og mode, der får mig til at føle mig som en del af et eventyr. Jeg udlever min drøm på Fashion Design Akademiet, hvor jeg er igang med at uddanne mig som beklædningsdesigner.

Be first to comment

Powered by sweet Captcha