Indlæg

Ugens Blogger: Delancefashion

Skrevet September 16, 2012, af , Blogging

Ugens udvalgte blogger hedder denne gang Emilie Delance og står bag bloggen ”Delancefashion”. En passioneret kvinde med travlhed i kalenderen

Emilie er født og opvokset i København, hvor hun også har sin daglige gang i hendes showroom & kontor. Hendes hverdag er fyldt til randen med mode, hvor hun både er Branch Manager for e.l.f cosmetics i Danmark, driver sin webshop med tøj & accessories & bruger tid på platformen Delancefashion Community, som hun har startet & driver.

Inspirationen:
Da Emilie tilbage i 2009 blev inspireret af både danske & udenlandske blogs, måtte hun have sin egen. Og da hun er så heldig, at blive inviteret til en masse events & arrangementer, er inspirationen heller ikke svær at finde i hverdagen. …mine veninder, søstre og andre bloggere er også altid med til at tilføre input og et frisk pust” Indlæggene på bloggen varierer meget, men indlæg indeholdende outfit billeder, hverdagsindlæg & mad/event indlæg plejer at være populære blandt læserne.

Redigeringen af billeder:
”Jeg er meget glad for mit Sony Nex-5 kamera, som tager nogle pæne billeder”
. Redigeringen af disse billeder foregår oftest i Photoshop, men også det gratis program Photoscape bliver brugt for at skabe de flotteste resultater. En yndlingsblogger er ikke just nem at udvælge, derfor havde Emilie heller ikke helt nemt ved dette Uh det er svært at udvælge, der er så mange gode! Jeg følger en masse inde fra mit community, jeg elsker både personlige blogs, beauty/modeblogs og madblogs!”


Kendetegn?:
I blandt kendetegnene for denne blog, finder man en masse flotte billeder fra diverse events & arrangementer, hvor Emilie elsker at fange stemningen iført hendes maxikjoler & leopard print, som også er kendetegnet ved Emilie. Hun er allerede meget tilfreds med alle de ting, som bloggen har ført med sig igennem årene og hun ser kun frem mod de nye & spændende ting som hun arbejder på.

 
De bedste råd & tips til nye bloggere:

”Du skal brænde for det og have noget på hjertet! Og så er det selvfølgelig godt, hvis man har et fokus på noget man er god til. Hvis man f.eks. er god til at style tøj, lave mad, sport, lave kreative ting, musik eller noget helt andet. Så har man et godt udgangspunkt og en platform man kan vokse ud fra.”

Find Emilies blog her
Find Delancefashion community her
Find Emilies webshop her

Relaterede nyheder i kategorien: Blogging