Ugens Blogger: Lullumut

ugens-blogger-lullumut-4fca4ab1442fe.jpeg

Denne uges blogger er 26 årige Louise Nielsen som er bloggeren bag bloggen Lullumut. En pige der virkelig brænder & knokler for marketing.

Louise er som sagt en 26 årig blogger der er født og opvokset lidt udenfor København, en by hun elsker at besøge så ofte som muligt. Da Louise er uddannet markedsføringsøkonom, arbejder hun til dagligt med marketing, hvor hun udover dette arbejde, også studerer marketing manegement på aftenskole, så en travl kvinde kan man vist godt kalde hende.

Selvom Louises kæreste allerede på den tid rystede på hovedet, besluttede hun sig at oprette bloggen Lullumut i sommeren 2010. Da hun allerede på den tid, modtog sin del lagersalg- og rabatkodemails, tænkte hun at det ville være oplagt med en blog med diverse spare tips, som hurtigt blev til indlæg om alt mellem himmel & jord. Louise bruger bloggen som en slags dagbog også selvom hun virkelig begrænser sig og prøver at holde indlæggene indenfor modebranchen. Louise har en fin skotøjsæske, hvor hun samler alle hendes ideer til nye indlæg til bloggen – sikke smart ikke?. Nå men i denne skotøjsæske gemmer hun alt fra udklip fra diverse modemagasiner til skønhedsprodukter hun har købt igennem tiden, der kunne være aktuelle til en anmeldelse.

Photoshop ynder Louise at bruge til den redigering hun laver, når tiden er til det, med job & studie på én og samme tid. Dog kan hun godt lide at lave diverse collager ved hjælp af Photoshop & PhotoScape, som er et gratis program.

Louise følger med i en hel række blogs, dog oftest danske blogs, da hun bedst kan forholde sig til dem & deres køb. ”Der er enkelte f.eks. svenske eller norske blogs, jeg læser med på. Men enten kan jeg ikke forstå, hvad de skriver (især de svenske), eller også har de købt noget sindssygt dyrt tøj i udenlandske butikker, og det kan jeg slet ikke forholde mig til. Danske bloggere er meget mere nede på jorden – det er i hvert fald min holdning”. Louise er blandt andet blevet inspireret til at tænke sig om en ekstra gang, når det kommer til hendes shopping – hun har f.eks. lært at spare op og dermed bruge lidt flere penge på ét lækkert produkt, i stedet for fire af dårlig kvalitet.

Louise gør ikke noget specielt for at skille sig ud fra mængden, hun er bare glad for, at hendes læsere kan lide hende for den hun er og følger bloggen pga. dette. Jeg er en tryghedsnarkoman, så jeg er desværre ikke så god til at bryde grænser. Men når det kendte fungerer, så er det i orden med mig”.

 

”Allerede nu kan jeg sige, at jeg er meget glad for det stadie, jeg er nået til. Jeg har søde og trofaste læsere, som vender tilbage dagligt og kommenterer, jeg får tilsendt produkter til test, og jeg deltager i pressedage og events. Det er simpelthen så dejligt at blive anerkendt på den måde. Jeg føler ikke, jeg kan tillade mig at drømme om mere. En rigtig stor drøm ville være at kunne leve af at blogge, selvom jeg nu godt kan lide at gå på arbejde og tjene pengene den vej”

Se gerne nærmere på hendes fine blog her

Kunne du også godt tænke dig, at få din blog anmeldt som ”Ugens Blogger”

– så tilmeld den gerne lige her

Jeg har brug for daglige opdateringer fra mode- & blogland, holder basen i dejlige Aalborg, hvor jeg elsker at videregive nyheder til jer, surfe diverse webshops med budgetvenlige priser i skue, designe alt fra tøj til collager, dagdrømme om ønskejobbet, eksperimentere med bagværk i køkkenet & generelt bare nyde tilværelsen med et smil på læben! Kig gerne forbi min blog på www.itsmypassions.dk

Be first to comment

Powered by sweetCaptcha